Lyngbyvej 79, Sejlstrup, 9520 Skørping

Frit- og højtbeliggende landejendom med skøn udsigt over marklandskaberne lige øst for Sejlstrup - med kort afstand til Madum Sø, Rold Skov - stationsbyen Skørping samt Aalborg/Hadsund Landevej - 2559 m2 grund omkranset af hæk, træer og buske - og med mulighed for at leje yderligere jord.
Til denne præsentable og velholdte ejendom i gennemført landlig stil, bydes man velkommen med grusbelagt indkørsel og hyggelig gårdsplads - skønt og delvis overdækket terrasseanlæg med åbent til haven. Ejendommen er pudset og hvidmalet med rødmalede bondehusvinduer/-døre og sort listetag fra 2008. Boligen er opført i 1928, men til og ombygget i 2000 - udhus/stald/garage er bygget sammen med huset i en vinkel.
Boligarealet udgør 173 m2 - heraf 88 m2 i stueplan, som indeholder; Entre med klassiske lysbrune gulvklinker og trappe til 1. sal - dør til stort, lyst og rummeligt bryggers/vaskerum med lys bordplade med vask og hvide skabe, lyse gulvklinker, skabsfryser og vaskesøjle. Fra bryggers dør til gårdsplads og dør til 81 m2 stor stald med bl.a. fyrrum med kombifyr til træpiller og fast brændsel - samt 81 m2 værksted med port i den ene ende og egen indkørsel fra Lyngbyvej. Fra entre - gennemgående klinkegulv og dør til gæstetoilet og åbent til hyggeligt køkken med køkkenelementer med hvide låger og bøgetræsbordplade, gas-bordkomfur, emhætte, indbygningsovn, opvaskemaskine og køleskab - fra køkken åbent videre til hyggeligt alrum med afslebne fyrretræsgulve, trælofter og fritlagte bjælker med sidestolper giver en charmerende overgang til den store og lyse stue. 1. sal udgør 85 m2 og indeholder: Reposgang til 3 gode og charmerende værelser med sjove vinkler og kroge, lyst badeværelse med bruseniche og flot træ-badekar, stort soveværelse med loft til kip med fritlagte hanebjælker, hems, fritstående pudset skorsten med kakkelovn og god plads til walk-in og kontor med absolut SKØN UDSIGT.
Endvidere 22 m2 fritstående udhus opført i træ. Stor og ugenert have med masser af gode kroge hvorfra udsigten over landskabet kan nydes.

LANDLIG IDYL - GENNEMFØRT CHAME - AFSLEBNE TRÆGULVE, PUDSEDE OG HVIDMALEDE VÆGGE - TRÆLOFTER - FRITLAGTE HANEBÅND OG BJÆLKER - SKAL OPLEVES!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.