Aspvej 13, Rauf, 9520 Skørping

NU UDBYDES EN AF OMRÅDETS BEDST BELIGGENDE HOBBYLANDBRUG!! Aspvej 13 er nabo til Madum Sø, Rold Skov og Langmosen - har et jordtilliggende på 30 ha. lige omkring ejendommen, hvoraf 27 ha. er reel landbrugsjord - resterende 3 ha. udgør stor og parklignende have, gårdsplads, vej , mose og fredet gravhøj. Den snoede og charmerende Aspvej fører mod Madum Sø - kort før søen, drejes til venstre og denne grusvej fører gennem ejendommens egne marker og frem til stor, præsentabel og grusbelagt gårdsplads med flagstang. Gårdspladsen er i bedste Morten Korch-stil omkranset af hvidkalkede udhuse og smukt, stråtækt stuehus med bondehusvinduer og pynte-skodder. Stuehuset er hvidkalket - opført i 1868 - 1. sal er udnyttet i 1980 - og stråtaget er fornyet i 2013.
Boligarealet udgør 221 kvm. - heraf 139 kvm. i stueplan, som har fyldningsdøre, rustiklofter mellem fritlagte bjælker, og indeholder: Rummelig entre med trappe til 1. sal. Stor vinkelstue med muret pejs med brændeovnsindsats og udgang til den parklignende have med daglige besøg af skovens dyr og med udsigt til Madum Sø. Soveværelse med skabsvæg med skydelåger. Hyggeligt spisekøkken fra 2000 med gulvvarme, JKE-køkken med massive fyldningslåger i eg, keramisk kogeplade emhætte, indbygningsovn, opvaskemaskine, køleskab og spisekrog med fast bænk. Lyst badeværelse med hvide gulv- og vægfliser (gulvvarme), muret bruseniche, bordplade med hvid vask og hvide skabe. Rummelig baggang med lyst klinkegulv (gulvvarme) og dør til flisebelagt gårdhave.
1. sal udgør 82 kvm. (ikke godkendt), har rustiklofter, og indeholder: Åbent repos/gang med skabe, 2 gavlværelser (lette væge, så indretningen kan ændres), 2 gode kvistværelser, stort gavlværelse med skabe.
Fra gårdhaven flisebelagt til 64 kvm. godt og isoleret udhus opført i 1980 med built-up tag (2004) - indeholder: Skøn overdækket terrasse, stort bryggers/vaskerum, badeværelse med wc og bruseniche, stort viktualierum, godt fyrrum med fastbrændselsfyr. Fra fyrrum adgang til 47 kvm. dobbeltgarage med aut. alu-porte. I den store og parklignende have er der 50 kvm. hønsehus.

Ejendommens driftsbygninger er absolut velholdte og reelle - flere stalde opført i 1952 med støbte gulve og hvælvinger - i 1981 opført flere stalde og en halmlade endvidere 1 gyllebeholder, som ikke er i drift og 1 gyllebeholder, som er i drift og udlejet sammen med landbrugsjorden (lejemålet kan opsiges) Udhusenes arealer er anført på salgsopstillingens efterfølgende sider.
YDERST VELHOLDT - OG SÅ LIGE MIDT I MASSER AF IMPONERENDE, SMUK OG UDFORDRENDE NATUR!!! SKAL OPLEVES ...

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.