Villaen fremstår med vandskurede facader, sort tegltag fra 2014 samt hvide vinduer.
Stueplan er indrettet med: Entré med plankegulv og skabe, dejlig stue med dobbeltdør til stort værelse med plankegulv, utroligt hyggeligt køkken med klinkegulv med varme, brændeovn og adgang til viktualierum samt nedgang til kælder. Fra køkken er der ligeledes adgang til et gennemgangsværelse eller kontor hvorfra der er udgang til den vestvendte havestue. Endelig er der baggang med gæsttoilet samt trappe til 1. sal.
1. sal indeholder, dejlig lys stue med loft til kip med synlige hanebånd samt stort vinduesparti med udsigt over byen og ud mod skoven, soveværelse walk-in closet samt badeværelse med bruseniche.
Kælderen er indrettet med vaskerum, værksted samt opbevaring.
Haven er der adgang til fra havestuen og er hyggeligt indrettet med stort aktivitetsområde med overdækning, med god plads til fx spisning og udekøkken, og skulle man få lyst til en lur eller overnatning i det fri er der naturligvis også en shelterplads til det, i overdækningen.