Vesterbygade 29, Blenstrup, 9520 Skørping

Morderniseret villa i driftig landsby med kort afstand til Aalborg

Præsentabel, charmerende og indflytningsklar 30-er villa, centralt beliggende på 790 kvm. grund i Blenstrup. Villaen er pudset og gulmalet med hvidmalede gesimser og hjørnefriser, belagt med skifereternit - ombygget i 2007.
Boligen har lyse rustiklofter og flotte afslebne trægulve i opholdsrum - samlet boligareal udgør 168 kvm. - heraf 87 kvm. i stueplan, som indeholder: Gang med flisegulv, flot trætrappe til 1. sal og gulv-lem til ca. 6 kvm. kælder. Rummeligt og lyst køkken med lyse elementer, indbygningsovn, opvaskemaskine og køleskab - opmuret kogeniche med keramisk bordkomfur, emhætte - rustikke lyse gulvfliser - åbent til stort alrum/stue med pille-brændeovn og udgang til haven - stuen har karnapvinduer mod gaden og flot aflebet trægulv - dobbelt og hvidmalet glasdør til endnu en stue. Soveværelse med laminatgulv, hvidmalet panelloft og dobbelt glasdør til ugenert gårdhave. Badeværelse med beige gulvfliser, hvide vægfliser og muret bruseniche. 1. sal udgør 56 kvm. og indeholder: Reposgang. Nyere badeværelse (2017) med sandfarvede gulvfliser (gulvvarme), muret bruseniche og hvidt sanitet,. 3 store værelser og et mindre værelse.
Den ugenerte og flisebelagte solgård - hvor solen kan nydes hele dagen - indrammes med en sammenbygget garage/anneksbygning, som er pudset og gulmalet - belagt med eternit.
Fra gårdhaven adgang til vaske og teknikrum - og dør til anneks med de resterende 25 boligkvadratmeter, som indeholder: Entre, stue med grå gulvfliser og trappe til hemserum, lyst badeværelse med bruseniche.
Fra indkørsel port til 75 kvm. garage med trappe til 1. sal - her mulighed for at indrette f.eks. hobbyrum/gildesal eller musikrum.

PRÆSENTABEL, LYS OG CHARMERENDE VILLA - MASSER AF PLADS - STOR GARAGE, EKSTRA LEJLIGHED - INDFLYTNINGSKLAR!!

Blenstrup er en velfungerende landsby med skole (en del af børne-ungeuniverset Kilden), integreret institution med et fantastisk uderum/legeplads, Multihus/idrætscenter, købmand, spejderhus og - ikke mindst - et godt sammenhold. Nem adgang til Aalborg/Hadsund Landevej, med kun 15 minutters kørsel til det Nye Aalborg Universitetshospital.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.