Charmerende 30'er-rødstensvilla med skifereternit - centralt beliggende på 563 kvm. absolut skøn og ugenert, vestvendt grund !! Villaen er opført i 1937 - renoveret i 1983 - de fleste vinduer er udskiftet i 2018. 50 kvm. carport opført i træ med eternittag - påbygget huset - giver behagelig, overdækket indgang og lukker fint haven af med en skydeport. Boligarealet udgør 130 kvm. - heraf 80 kvm. i stueplan, som har lyse panellofter, og indeholder: Vinkel-forgang med teglrøde gulvklinker og udgang til stor, nyopført træterrasse, hvorfra solen kan nydes lige til den går ned. Gæstetoilet. Stor, rummelig og lys stue med merbau-parketgulv og mulighed for brændeovn (p.t. installeret træpillebrændeovn tilhører lejer, og medfølger ikke). Fra stuen åbent til spisekøkken med tilsvarende parketgulv, hvidmalede elementer, hvide fliser over bøgelaminat-bordplade - keramisk elkomfur, stål-emhætte, plads til opvaskemaskine, køleskab og spiseplads - herfra god trappe til 1. sal og til kælder. 1. sal udgør 50 kvm., har trægulve under laminat og tæpper - og indeholder: Lyst repos med hvidmalede paneler på vægge og lyst rustikloft. Badeværelse med lyst svejset vinyl på gulvet, bruseniche og hvidt sanitet. Soveværelse med skabsvæg og 2 gode værelser. God og anvendelig kælder udgør 80 kvm. og indeholder: Åbent alrum, godt vaskerum med flisegulv og dør til haven, teknikrum, godt disponibelt rum med flisegulv, vaccumimprægnerede panelvægge. Stort vel-værelse med flisegulv, stor bruseniche og indbygget spa-arrangement (defekt motor/pumpe) Fra den vestvendte træterrasse udsigt over skøn og overskuelig have med 12 kvm. hyggeligt, hvidkalket udhus med tag af stålplader - højbede, drivhus og plæne omkranset af hæk.
SUPER CHARMERENDE 30'er-VILLA MED SKØN, VESTEVENDT HAVE - I HJERTET AF STATIONSBYEN SKØRPING! Her er der god mulighed for at sætte eget præg.