Præstegårdsheden 15, 9520 Skørping

IMPONERENDE VILLA I ATTRAKTIVT OG BØRNEVENLIGT KVARTER I DET NORDLIGE SKØRPING - 1710 kvm. ugenert grund, som grænser op til grønne fællesarealer med bl.a. legeplads, shelters, bålplads og boldbane. Sti til skoven og det rekreative område Petersminde/Hanebakkerne, sti til byen og kort afstand til Skørping Rideklub.
Såvel den u-formede villa som garagebygningen er fuldmuret med murede gesimser, vandskuret og hvidmalet, har sortglaseret cementtegltag med fuldvalmede gavle, arkitekttagrender i zinck. Villaen har gulvvarme, 3 meters højde til hvide akustiklofter, lyse gulvfliser og massive hvidolierede egeplankegulve i opholdsrum. Præsentabel afgrænsning med mur til villavejen og murede søjler ved granitbelagt indkørsel/gårdsplads til 75 kvm. dobbeltgarage med koksgrå gulvfliser, troldtekt loft, varmepumpe og aut. aluporte (installeret stik til opladning af el-bil), god plads til arbejdsbord m.v. - grovkøkken med bordplade med vask og hvide skabe.
Villaens 339 kvm. indeholder: Lys og flot hall med glasdøre til åben og rummelig gang. Stort køkken/alrum/spisestue med flot Jacob Jensen køkken i hvid højglans med sorte corian kanter på massiv egetræsbordplade, vaskeø, Vola armatur - Siemens hårde hvidevarer i stål, Thermex emhætte i Jacob Jensen design, Samsung Amerikaner-køle/frys i stål - store vinduespartier med udgang til syd-/vestvendt terrasse/have og til nord-/østvendt gårdsplads - fra alrum indmuret pejseindsats med glaslåger, sådan at flammerne kan nydes såvel fra køkken/alrum som fra den rummelige opholdsstue - ligeledes med store vinduespartier og udgang til terrassen. Soveværelse med skabsvæg som fortsætter i vinkel langs væg mod stue. Fra soveværelse dør til flot forældrebadeværelse med indmuret 2-personers spa, muret bruseniche med Vola rainbruser, hvid bordplade med 2 vaske - igen hvide Jacob Jensen elementer og Vola armaturer, væghængt toilet. Fra forgang/fordelingsgang dør til godt viktualierum, værelse/kontor og to store børneværelser med skabe med hvide skydelåger. Gæste-/børnebadeværelse med muret bruseniche med Vola rainbruser. Godt bryggers med bordplade med vask og hvide grebsfri skuffer/skabe, skabsvæg med skydelåger til vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til ugenert terrasse mellem hus og garage. Stor plæne med masser af plads til boldspil og leg.

PRÆSENTABEL, LYS OG RUMMELIG KVALITETSVILLA MED HØJT TIL LOFTET - SKAL OPLEVES !

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.