Velholdt, lyst og virkelig charmerende 50-er villa opført i røde sten med murede gesimser i 1956 - har i 2016 fået nyt eternittag - vinduer er løbende udskiftet - skønt beliggende på 985 kvm. grund centralt i Rebild med cykelsti til Skørping Skole og få minutters gang til Rold Skov, Rebild Bakker og flere gode spisesteder. Boligarealet udgør 101 kvm. samt 64 kvm. god og anvendelig kælder. Stueplan er 64 kvm. og indeholder: Vindfang med terrazzogulv, forgang med afslebet fyrtræsgulv og flot trætrappe til 1. sal samt åbent til god kældertrappe. Badeværelse med terrazzogulv, lyse vægfliser, bruseniche, hvidt sanitet og sorte skabe. Stor og lys stue med afslebet fyrtræsgulv, brændeovn og udgang til trætrappe til terrasse og have - fra stuen åbent til nyere køkken med hvide grebsfri Ikea-elementer, koksgrå laminatbordplade, grå vægfliser og gråt vinyl på gulvet - keramisk bordkomfur, indbygningsovn, emhætte, opvaskemaskine og køleskab. 1. sal udgør 37 kvm., har fyrtræsgulve under tæpper og indeholder: Åbent repos med dør til skunk, 2 store gavlværelser. Kælderen udgør 64 kvm. og indeholder: Gang/alrum med brændte gulvfliser - dør til trappe mod gårdsplads samt trætrappe til stueplan. Viktualierum. 2 gode og lyse disponible rum (anvendes p.t. som værelser), kontorniche og vaskerum. Endvidere 57 kvm. dobbeltcarport med stort isoleret værksted/udhus med støbt gulv - opført i 2012 træ med tag af stålplader. Rummelig gårdsplads med rig mulighed for gæsteparkering - lukket og ugenert have med gode terrasser, højbede, drivhus og plads til leg.
EN VILLA MED CHARME OG ATMOSFÆRE - I HJERTET AF REBILD !