Charmerende landejendom på 8058 m2 naturgrund med skøn udsigt over markerne og landskabet - beliggende i landsbyen Møldrup med kort afstand til Madum Sø og Rold Skov. Ejendommens udhuse er i dårlig stand og bør nedrives - den bedste del af udhusene indeholder fyrrum med træpillefyr og brændefyr. Stuehuset er jfr. BBR-ejermeddelelsen opført i 1937, men er løbende renoveret, senest i 2007 - facaderne er pudsede og gråmalede med hvide plast vinduer og døre - tagbelægning er sorte stålplader. Boligarealet udgør 187 m2 - heraf 175 m2 i stueplan, som indeholder: Stor, lys og åben forgang med lyse gulvfliser (gulvvarme) og trappe til 1. sal - samt bryggersniche med lys laminatbordplade med vask og hvide skabe samt udgang til delvis overdækket træterrasse og haven. Godt vaskerum. Badeværelse lyse gulv og vægfliser (gulvvarme), bruseniche og hjørne-badekar, hvid vask med hvide skabe. Gæstetoilet. Stort spisekøkken med sandfarvede fliser på gulvet (gulvvarme), laminatbordplade og elementer med låger i kirsebærfiner - spiseplads og dør til stor vinkelstue med laminatgulv (gulvvarme) og udgang til haven. 3 gode værelser. - 1. sal indeholder repos og et gavlværelse - resterende del af 1. sal er uudnyttet loftsrum.
Adgang til ejendommen sker mellem to ejendomme - og når du kommer ind på gårdspladsen - er der mulighed for fri udsigt til markerne - og en skøn lukket have med flot udsigt over landskabet, hyggelig bålplads og mange gode kroge.
DIREKTE OP TIL FLOTTE LANDSKABER - TÆT VED MADUM SØ OG ROLD SKOV - EN EJENDOM MED MULIGHEDER !!