Kvædeparken 66, Tobberup, 9500 Hobro

SKØN UDSIGTSVILLA - LYS, VELDISPONERET OG INDFLYTNINGSKLAR - på 1075 kvm. ugenert og vestvendt grund for enden af blind villavej, i attraktivt og børnevenligt kvarter med stisystemer til skole og idrætscenter m.v. Bred og flisebelagt indkørsel/gårdsplads, og 25 kvm. muret og isoleret garage med nyt built-up tag, byder velkommen til denne fuldmurede gulstensvilla med built-up tag, opført i 1980 og løbende moderniseret - bl.a. med nyere udhæng- og sternbeklædning i grå eternit med indbygningsspots, som giver villaen et moderne udtryk.
Boligarealet udgør 140 kvm., har vandskurede, hvide vægge, og indeholder: Bryggers/forgang med flisegulv og gulvvarme, lys bordplade med vask, hvide skabe og plads til vaskemaskine m.v. - oliefyret foranlediges fjernet af sælger, og erstattes med fjernvarmeinstallation (er bestilt). Stort og lyst køkken/alrum med nyere laminatplank - som er gennemgående til stue og fordelingsgang - lyst rustikloft med indbyggede spots og stort ovenlysvindue med automatik giver et fantastisk lys i det store alrum - køkkenet har gråmalede elementer og sort laminatbordplade, integreret opvaskemaskine, køle-/fryseskab, indbygningsovn - kogeø med sort granitbordplade, induktionskogeplade, frithængende stålemhætte og ekstra siddepladser, som indbyder til fælles hygge og et glas vin, imens kokken laver mad - fra alrummet udgang til stor og syd-/vestvendt komposit-terrasse med panoramaudsigt til naturområde. Fra alrum tillige åbent til lys og regulær opholdsstue med ny træ-pille-brændeovn og luft til luft pumpe (anvendes til nedkøling på varme dage) - stort vinduesparti med dobbeltdør til terrassen. Kontor/depotrum og gæstetoilet med sorte gulvfliser (gulvvarme) og hvidt sanitet. Fra køkken/alrum åben fordelingsgang til 2 værelser og soveværelse - alle med troldtekt lofter og sidstnævnte har skabsvæg med skydelåger og udgang til terrassen. Rummeligt badeværelse med koksgrå gulvfliser (gulvvarme), væghængt toilet, formstøbt hvid vask med sorte skabe - flex-låger til bruseniche med lyse vægfliser.

PANORAMAUDSIGT - SKØN TERRASSE - OVERKOMMELIG HAVE - LYS OG INDFLYTNINGSKLAR VINKELVILLA - SKAL OPLEVES!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.