Processen ved salg af bolig

FÅ EN PRÆCIS BOLIGVURDERING

En salgsvurdering er altid et godt sted at starte, når I begynder at drømme om anden bolig. Måske ønsker I jer en større bolig – en mindre bolig – eller noget helt tredje?? Vi giver jer gerne en gratis og uforpligtende salgsvurdering – så har I et godt udgangspunkt til at komme videre med jeres boligdrømme og -planer.
Når vi besøger jer til en salgsvurdering, koster det højest en kop kaffe. Vi gennemgår boligen - sammen med jer – og giver input til, hvad der kan være en god ide at få ordnet, inden et salg opstartes, ligesom vi får en god snak om salgsprocessens praktik. Vores indtryk tager vi med hjem til brug for vurderingen.
Kort tid efter inviterer vi jer ind på kontoret, og fremlægger her en grundig salgsvurdering. Samtidigt præsenterer vi jer for et realistisk og gennemregnet salgsbudget. Salgsbudgettet vil indeholde alle kendte omkostninger – såsom mæglersalær, markedsføring, tilstandsrapport, el-installationsrapport, energimærkning, ejerskifteforsikring, indfrielse af lån mv. På den måde er I sikret et helt konkret overblik over jeres økonomi i en salgssituation. Mødet forsøger vi at holde på kontoret, - eller hjemme hos jer - så vi i øjenhøjde har god tid til at snakke om, hvordan salgsprocessen tilrettelægges bedst for netop jeres bolig.

MARKETING

Vi sender en professionel fotograf, som fotograferer boligen såvel ude som inde – fotopakken er hos os en del af ”SOLGT eller GRATIS”-konceptet.
Når salgsmaterialet er klart og godkendt af jer, gennemgår vi vores omfattende køberkartotek for potentielle købere til jeres bolig. Købere fra kartoteket får tilbudt at se ejendommen, inden egentlig markedsføring påbegyndes. Derefter markedsfører vi boligen på vores egen hjemmeside og på samtlige boligportaler – f.eks. boligsiden.dk, boliga.dk m.fl. Vi udarbejder video og annoncerer boligen på sociale medier, og markedsføringen suppleres med annoncering i lokale ugeaviser.
Salgsprospekt med fotos og beskrivelse af jeres bolig opsættes i vore velbesøgte udstillingsvinduer på Torvet i Skørping. Alt sammen sikrer dig den bedste eksponering af din bolig.

SOLGT ELLER GRATIS

Hos Skørping Mægleren, Højen & Aagaard, mener vi det, når vi siger SOLGT eller GRATIS. Alle markedsføringsudgifter betaler vi, hvis ejendommen ikke bliver solgt.
Vi sætter en ære i at få tingene til at lykkes – og sætter derfor gerne ”hånden på kogepladen” når vi vurderer og sælger jeres bolig.
Tilstandsrapport, El-installationsrapport, Energimærke og evt. vandanalyse er IKKE en del af ”SOLGT eller GRATIS”. Faktura for disse ydelser sendes direkte fra de sagkyndige til sælger.
Ejendomsmægler Skørping Hobro Mariagerfjord