HERSKABELIG PATRICIERVILLA PÅ 1336 KVM GRUND - FLOT OG PRIVAT HAVE - MIDT I SKØRPING - NEM ADGANG TIL ALT!! Pudset og hvidmalet patriciervilla fra 1920, som blev moderniseret og tilbygget i 1996 - rødt tegltag fra primo 90'erne. Boligarealet udgør 175 absolut velholdte kvadratmeter med herskabeligt udtryk og en hyggelig atmosfære. Villaen har stuklofter i stuerne, afhøvlede plankegulve og hvidmalede fyldningsdøre samt unikke glasdøre mellem stuerne. Stueplan udgør 116 kvm., som indeholder: Flot hall med lyst klinkegulv og adgang til 1. sal via trætrappe. Fra hall er der adgang til baggang, hvor der er muret trappe til boligens kælder og lyst gæstetoilet. Boligen har 3 gode og charmerende stuer - den ene stue rummelig og med karnap - fyldningsdøre ind til den næste stue, som kan benyttes til arbejdsstue/bibliotek, herfra finder man den flotte buede glasdør, der fører til tredje stue, nemlig en stor spisestue. Herfra er der udgang til 11 kvm. hyggelig havestue, med dør til stor syd-/vestvendt terrasse og den store parklignende have. Fra spisestuen er der også adgang til køkkenet. Køkkenet har hvide elementer, sort granitbordplade og alt i hårde hvidevarer. Boligens 1. sal udgør 70 kvm. som indeholder: Åbent repos med skabsplads, to gode værelser - hvoraf det ene har udgang til altan med udsigt ud over Skørping by og skoven omkring, rummeligt soveværelse (kan opdeles i 2 værelser), badeværelse med bruseniche, hvidt møblement, hvide vægfliser og sandfarvet svejset vinyl på gulv. Kælderen udgør 100 kvm. og indeholder: Fordelingsgang, vaskerum med bordplade, plads til vaskemaskine m.v., håndvask og godt med skabsplads - tørrerum med fjernvarmeinstallation, 2 disponible rum samt et depotrum. Fra kælderen er der også udgang til en terrasse samt en tørreplads. Endeligt er der en stor garage/udhus på 83 kvm. - mulighed for udnyttelse af 1. sal - udhuset har nyt eternittag og ståltagrender - udhus/garage/kreativt værksted - her er mange muligheder !
VIRKELIG FLOT, HERSKABELIG PATRICIERVILLA MED CHARME - DEJLIG PARKLIGNENDE HAVE MED GODE TERRASSER!! EN BOLIG DER SKAL OPLEVES...