Ejendomsmægler Skørping Hobro Mariagerfjord

DIT LOKALE EJENDOMSMÆGLER-TEAM

- Èn forretning - to brands
Skørping Mægleren er grundlagt af Helle Aagaard i 1998 og er et uafhængigt ejendomsmæglerfirma. I 2021 blev René Højen partner, og firmaet ændrede navn til ”Skørping Mægleren, Højen & Aagaard.” Kontoret finder du lige midt på torvet i Skørping. Markedsområdet er Skørping, Rebild, Støvring, Arden og byerne deromkring.
I 2021 blev forretningen udvidet med brandet ”Højen & Aagaard, ejendomsmæglere.” Vi har egen markedsføring i dette brand, herunder Facebook og Instagram. Markedsområdet er Hobro og Mariagerfjord kommune.
Vi er ikke medlem af nogen ejendomsmæglerkæde og dermed ikke tilknyttet et bestemt realkredit- eller pengeinstitut. Derfor kan vi koncentrere os om at sælge din bolig bedst muligt.
Helle Aagaard ejendomsmaegler skørpingmaegleren hojenaagaard skørping hrobro mariagerfjord

Om Helle Aagaard Ejendomsmægler & Valuar, MDE

Jeg er født og opvokset i Skørping (og bor her stadig), hvilket giver mig en stor paratviden om området. Jeg deltager aktivt i de fleste lokale aktiviteter, herunder også udviklingen af erhvervslivet - og har helt styr på alt, hvad der rører sig af lokalplaner og andre planer for området.
Jeg åbnede Skørping Mægleren i 1998, og derudover har jeg siden 2010 været bestyrelsesmedlem i det lokale pengeinstitut, som nu – efter flere fusioner – er blevet til Sparekassen Danmark – og jeg har i perioden 2009-2022 været bestyrelsesmedlem i Himmerland Forsikring gs. Mit daglige virke - kombineret med disse poster - giver mig konstant opdatering indenfor den finansielle sektor og et bredt netværk indenfor alle brancher.
Når jeg holder fri, nyder jeg at være sammen med min familie og gode venner – og så begiver jeg mig gerne ud på lange traveture i vores skønne natur – som oftest i selskab med min glade hund, Viggo, og mit kamera.
Rene Højen ejendomsmægler skørping hobro mariagerfjord

Om René Højen Ejendomsmægler, MDE

Jeg startede som ejendomsmægler i 1995 og blev uddannet ejendomsmægler i 1998. Efter mange år i branchen, holdt jeg en pause fra mæglerbranchen, hvor jeg bl.a. var bankrådgiver i 2 år og har arbejdet som assurandør, hvor jeg tog uddannelsen som eksamineret erhvervsassurandør. Men jeg savnede at være med til at hjælpe med at realisere boligdrømme, derfor var jeg ikke i tvivl, da muligheden for at blive en del af Skørping Mægleren opstod.
Jeg har de seneste 30 år boet i Hobro, som jeg kender ud og ind. Jeg er aktiv i byen og deltager i både erhvervs- og foreningslivet. Jeg er vild med en udfordring og dyrker en del sport, hovedsageligt cykling og løb og helst i skoven. Derfor er jeg en flittig gæst i på sporene i Rold Skov, men også Bramslev Bakker og Østerskoven får mit besøg, enten på MTB eller i løbeskoene.
saelg_din_bolig_til_konkurencedygtigt_salær_i_skorping_hobro_mariagerfjord